|
 |
|
|
 |
|
Útlánsfrágreiðing 31. mars 2010/Udlånsredegørelse 31. marts 2010
Denne redegørelse er udarbejdet med baggrund i, at Suðuroyar Sparikassi har modtaget 10,3 mio. kr. i hybridkernekapital fra den danske stat. Redegørelsen tager udgangspunkt i bestemmelserne, jf. Bekendtgørelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 2, 2. Bekendtgørelsen pålægger et kreditinstitut, som har modtaget hybridkernekapital fra den danske stat, hvert halve år at offentliggøre en redegørelse om udviklingen i instituttets udlån.
Redegørelsen er offentliggjort på Suðuroyar Sparikassis hjemmeside den 31. marts 2010, og samtidig med er redegørelsen sendt det danske Økonomi- og Erhvervsministerium.
Den økonomiske udvikling det seneste halve år
Den færøske økonomi er i øjeblikket negativt påvirket af flere makroøkonomiske nøgletal, idet arbejdsløsheden er stigende, budgetunderskud i den offentlige sektor er forholdsvist stort, samtidig med at fiskeriet er presset, og der er relativ mange konkurser blandt de færøske virksomheder.
Situationen påvirker kundernes kreditværdighed negativt. Dette skyldes, at risikoen for at blive ramt af arbejdsløshed er stigende, og fordi underskuddet i den offentlige sektor skal finansieres eller aktiviteten nedskaleres. Ændringer, som får en forventet negativ indflydelse på kundernes rådighedsbeløb og på aktiviteten i samfundet.
Den økonomiske situation har desuden haft en negativ indvirkning på kundernes låneefterspørgsel. Sparekassen oplever, at kunderne er blevet mere tilbageholdne i forhold til at lave større økonomiske dispositioner sammenlignet med tidligere år.
Kreditpolitik mv.
Kreditpolitikken er senest opdateret i september måned 2009, men er i sin væsentlighed uændret siden seneste revision i maj 2008.
Kreditpolitikken er i tråd med sparekassens vision om at være Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank.
Drivkraften bag sparekassens kreditpolitik er, at sparekassens ansatte kender deres kunder godt, og at de er dygtige og kompetente ”kredithåndværkere”. Sparekassens ansatte skal være i stand til at analysere kundernes situation og lave gode grundige vurderinger af kundens vilje og evne til at tilbagebetale sit lån.
Kundernes vilje og evne til at kunne tilbagebetale lånet er den vigtigste forudsætning bag sparekassens kreditbevilling. Dernæst kommer sikkerheder til at begrænse sparekassens tabsrisiko yderligere.
Når sparekassen bevilliger lån og kreditter med løbetid over 5 år, kræves som hovedregel pant eller anden sikkerhed. Samme hovedregel er gældende for lån over 50.000 kr.
Sparekassens kunder er primært privatkunder, som er kernekunder i sparekassen. Sparekassens geografiske marked er afgrænset til det færøske område for udlånsaktivitet med særlig fokus på Suderø og Thorshavns området.
Et godt og grundigt kendskab til kunderne samt gode analytiske kompetencer begrænser sparekassens tab. Dette medvirker til at sikre sparekassen en solid indtjening og en stærk relation til sine kunder.
Kreditpolitikken skal desuden være med til at sikre, at sparekassens omdømme, som et trygt sted, ikke kommer under anfægtning, og at sparekassens eksistens aldrig bliver truet af dårlig kreditgivning.
Sparekassen afstår – som hovedregel - fra at være involveret i højt risikofyldte engagementer og brancher, selvom den forventede indtjening er høj, idet dette ikke er i tråd med visionen om at være tryg.
Sparekassen bruger altid forsigtige værdiansættelser af stillede sikkerheder, så sparekassen samlede beregnede tabsrisiko er konservativ vurderet.
Sparekassens betaling i form af renter for et kreditengagement skal altid afspejle den forventede risiko involveret i engagementet. Sparekassen skal dog i et engagement, hvor sparekassen ikke føler sig helt sikker på, at kunden kan klare sine forpligtelser, hellere afstå fra en forretning end at lave en potentiel dårlig forretning.
Dårlige forretninger medfører altid en forhøjet tabsrisiko, unødvendig ressourceanvendelse, samt en potentiel risiko for dårlig omtale.
Sparekassen følger løbende op på og overvåger sine engagementer tæt. Dette skyldes, at kreditrisikoen er den største risikofaktor i sparekassens forretningsmodel, og via en god overvågning og styring kan denne risiko begrænses.
Sparekassen indplacerer sine kunder i risiko- og forretningsomfangsgrupper ud fra kunde- og styrkeprofiler. Grupperne bruges i forbindelse med styringen af sparekassen.
Udviklingen i sparekassens udlånsrenter og udlån
Den gennemsnitlige udlånsrente til private er gennem det seneste halve år uændret, mens den for offentlige kunder og nogle erhvervskunder har været faldende, idet de har en CIBOR relateret finansiering.
Sparekassens udlån og garantier er steget med 21 mio. kr. gennem det seneste halve år fra 453 mio. kr. til 474 mio. kr. Stigningen er sket med 6 mio. kr. til det offentlige, 13 mio. kr. til erhvervskunder og 3 mio. kr. til privatkunder, jf. tabel 1.
Væksten i udlån til erhvervskunderne er primært bevilliget til nogle få store solide kunder. Erhvervskunder er ikke sparekassens primære kunder, hvorfor udlån til erhvervskunder kun sker til gode kunder under iagttagelse af den svage økonomiske situation i den færøske økonomi og mod gode sikkerheder.
Udlån til nye kunder har været yderst begrænsede gennem det seneste halve år (2,2 mio. kr.), jf. tabel 1. Dette skyldes primært, at der har været en mindre efterspørgsel efter lån fra privatkunder på grund af den økonomiske situation i det færøske samfund, og fordi sparekassen primært har fokuseret på at servicere sine nuværende kunder.
» Tabel 1: Oversigt over udlånsporteføljen (PDF)
|
|
|
|
|
|
Tíðindaskriv |
|
